Undervisningsforløb

Undervisningsforløb

Bogen, Dit liv - Dit ansvar - hvad din mor og far (eller andre) skulle have fortalt dig, er et oplagt valg som platform for eller inspirationskilde til et undervisnings-eller debatforløb for unge, eller unge og/eller deres forældre.

Det kan være i folkeskoler, efterskoler, ungdoms-klubber, til konfirmandundervisning og mange andre steder.

For unge: En oplagt tilgang er naturligvis at alle på forhånd har læst hele bogen eller ét eller flere kapitler til hver mødegang. Mødet kan faciliteres så alle eller udvalgte øvelser fra kapitlet bliver lavet individuelt eller i grupper. Dette kan danne baggrund for debat og refleksioner i mere eller mindre struktureret form.

 

For unge og deres forældre: Ét eller flere udvalgte tekststykker i bogen kan læses op og danne udgangspunkt for refleksion eller for besvarelse af spørgsmål. Spørgsmålene kan enten tages fra bogen (hvis det udvalgte kapitet lægger op til det) eller udarbejdes med inspiration fra bogen. Dette kan danne baggrund for debat på tværs af generationer. Fx kan grænser, medbestemmelse, rettigheder og pligter sættes til debat.

For forældre: Det kan være rart og betryggende at debattere forældrerollen og udfordringer med andre forældre. Ofte kan vi blive bekræftet i, at vores familie ikke er så anderledes end andres, og så kan videndeling om dette og hint være kærkommen. Her kan bogen danne udgangspunkt for debat om, hvordan vi som forældre bedst støtter vores teenagere i at blive den bedste udgave af sig selv - personligt og i forhold til de mange eksisterende fælleskaber, de er en del af. Igen kan udvalgte passager fra bogen danne udgangspunkt for debat, evt. ud fra konkrete spørgsmål.

Sitet her kommer snart til at indholde flere meget konkrete forslag til forskellige undervisningsforløb. Forløb der er lige til at gå til - selv for den uerfarne facilitator.

 

Hvis du ikke kan vente så længe, så tøv ikke med at skrive eller ringe!

@: cid@monade.dk

T: 22 571 573

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved